Brevene er sendt som kontakt mellem et jødisk flygtninge ægtepar i Sverige under 2. verdenskrig, og ikke jødisk familie som blev tilbage, og passede to børn, det ikke var muligt at få med over til Sverige.
Personerne er min jødiske far, og min ikke jødiske mor som flygtninge i Sverige fra 1943 til 1945, samt mine søskende Bent og Lone - og min morfar og mormor, som blev i Danmark
Her passede de Bent i nogle måneder efter mine forældres flugt, indtil han kunne skaffes over til Sverige - og Lone indtil krigen var slut.
Bogen viser de meget stærke følelser det naturligvis udløste. Mor var kun 23 år gammel, og Bent måtte i første omgang efterlades i Danmark hos morfar og mormor, og Lone måtte blive på fødeklinikken ca ½ år, inden hun, uden stor risiko, kunne komme hjem til morfar og mormor.
Korrespondancen beskriver på unik vis både forholdene for flygtninge i Sverige og for de som var i Danmark under hele krigen. Morfar stod for at hjælpe næsten hele min fædrene familie under flugten, passede deres ting herhjemme, bragte ting i sikkerhed, gjorde deres bolig anonym og varetog i et vist omfang deres økonomiske interesser.
Brevene viser også ganske tydeligt de praktiske forhold. Både hvor svært det var økonomisk for flygtninge i Sverige og, de mange risici og mangler der var i et Danmark under tysk besættelse.
Overførslen af Bent fra Danmark til Sverige, i hånden på en dansk betjent, på en mørkelagt færge i rute fra Helsingør til et oplyst Helsingborg, hvor min mor hele dagen gik og ventede på, at Bent skulle komme frem, og glæden da det lykkedes, er et af bogens spændende områder.
Ligeledes hele processen, med at få et jødisk barn, skjult hos ikke jødisk familie i Danmark, sikkert over til Sverige er dokumenteret. Udrejsetilladelse skulle opnås i Dagmarhus, og kun takket være loyale danske der fandt venligtsindede i Dagmarhus, lykkedes det at få udrejsetilladelse. Den kom så sent, at det nær ikke var lykkedes at opnå den derefter krævede indrejsetilladelse til Sverige.
Her måtte min bedstemor, der også var flygtning i Sverige, i aktion. Hun kendte den svenske statsminister Per Albin Hansson og fik denne til at kontakte den svenske ambassade i København. Denne blev så beordret til at åbne på en søndag, alene for at få udarbejdet den nødvendige indrejsetilladelse.
Brevene er gengivet som original breve i det omfang de er omtalt i bogen, og hvor en skrift evt er lidt vanskelig at tyde, så er brevet "oversat" til maskinskrift.
Jeg vil her i bloggen siden hen komme med lidt uddrag fra bogen, som ellers kan købes som E-bog her:
Og som almindelig flot trykt hardcover bog i dette link:
